Børnehuset ved Søerne er en udviklingsorienteret institution, hvor der hersker et højt fagligt niveau. Vi har fokus på livsduelighed og skoleparathed som er Frederiksberg Kommunes effektstyringsredskab, som er med til at sikre en kvalitativ og ensartet pædagogisk udmøntning for alle kommunes dagtilbud.
I dagligdagen betyder det, at børns trivsel, udvikling, dannelse og læring understøttes gennem de daglige pædagogiske rutiner, og et målrettet og systematisk pædagogisk arbejde, som tager udgangspunkt i vores læreplan.
I og med at Børnehuset ved Søerne ligger på to matrikler, er vi meget opmærksomme på, at der er en rød tråd i vores pædagogik og kultur, hele vejen fra vuggestue til børnehave. Det vil sige, at vi arbejder med den samme struktur for det pædagogiske arbejde i begge afdelinger.
Du kan hente den pædagogiske læreplan herunder og læse mere om fysiske rammer, de grundlæggende værdier og pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for det daglige arbejde i Børnehuset ved Søerne.
Dokumenter